FÆLLESNÆVNEREN DER FORSVANDT
– om digitalisering og kreativitet i forbrugermarkedsføring
af Alice Monberg i samarbejde med Mai Bakmand

FORORD

Af Henrik Juul, Creative Director Wibroe, Duckert & Partners
Da reklamen var ung, var branchen fyldt med typer der var havnet der, fordi de simpelthen ikke passede ind nogen andre steder. Det var forfattere, musikere, kunstnere, entertainere og andet godtfolk, som dermed fik reklame som legeplads, med vildskab og overskud som redskaber. Det bar outputtet præg af, for reklamerne ville være andet end blot salgstirader og nedladende gentagelser. De ville underholde. Og det virkede!

Da reklame blev til industri, blev lidenskab erstattet med videnskab. Research, analyser og angst fordrev hurtigt intuition, naivitet og mod, og så var det ellers slut med fortællelyst for de fleste mærkers vedkommende. Og de få der stadig prøver, forsøges latterliggjort på diverse såkaldte kommunikationsfora af diverse såkaldte brandingeksperter. Marketingteknokrater der er komplet ligeglade med de stakler der udsættes for deres markedsføring, for de er jo bare målgrupper, statistikker eller procenter. Helt almindelige, kedelige mennesker med kedelige jobs og kedelige liv. Og derfor i sagens natur heller ikke er ret kloge. Og derfor bør blive talt til som ubegavede børn. Så må de da kunne forstå det?

Reklame er gået fra at forføre til at forklare, fra at forføre til at forfølge. Teori har trumfet praksis, og resultatet er at markedsføring er blevet til markedsafføring.

I det triste lys er Alice Monbergs bog forfriskende og fornyende læsning, og så bygger den på noget så uakademisk som praktisk erfaring og indsigt.

God fornøjelse!